"Mine kogebøger er min godnatlæsning"
Sådan siger jeg ofte til folk omkring mig når de spørger mig om, hvorfra jeg ved så meget om mad, råvarer og gastronomi. Jeg har en del kogebøger, men bruger dem stort set aldrig til at lave mad efter. Jeg er udstyret med en frygtelig ukoncentreret tilgang til opskrifter. Der går ikke mange trin før jeg freestyler og tænker "hey - ville det ikke være meget lækkert med estragon i den her ret".
Jeg kan simpelthen ikke følge en opskrift slavisk. Men jeg ville for alt i verden ikke undvære mine kogebøger. For her finder jeg inspiration og ud fra billeder og opskrifter kan jeg lade min egen gastronomiske kreativitet flyde, og mit køkken bliver min legeplads, hvor der altid skal prøves nye opskrifter.
Faktum er jo at der er en verden fyldt af de bedste kokke - både de højt profileret kokke, som har knoklet, udviklet og arbejdet med blod, sved og tårer for at finde netop de smagssammensætninger, der får englene til at synge. Og der er alle os - de gode amatør madnørder, som finder passion og lidenskab i gastronomien. Og alt dette vil jeg gerne inspireres af og lære af! Og alt den inspiration finder jeg når jeg hiver kogebøgerne frem og bruger dem, som godnatlæsning.
Så jeg er nysgerrig på - hvad er jeres største gastronomiske inspirationskilde??😃
"Inspiration er krydderiet, der forvandler hverdagens madlavning til en kulinarisk oplevelse."☺️
Andre artikler som du måske vil kunne lide
Vi har samlet en række artikler, som vi tror, du også vil synes om.