Bagværk
Koldhævede squashboller
15. oktober 2024
- @annesofiebordinggaardkarlsen
0
2
0
0
68

15 min
10 min
2 dage
- 10 g
Gær
- 5 dl
Vand
- 1 Stk
Squash
- 2 spsk
Yoghurt naturel
- 30 g
Fuldkornshvedemel
- 9 dl
Hvedemel
- 1 tsk
Salt, bordsalt (jodberiget)
Fremgangsmåde
- Aftenen inden
Rør gæren godt ud i vand i en skål og tilsæt yoghurt.
- Riv squash
Skyl og riv squashen. Brug gerne en lille squash. Tilføj revet squash til skålen.
- Tilføj salt
Tilføj salt til skålen og rør rundt.
- Tilsæt mel
Tilsæt begge typer mel lidt efter lidt og rør undervejs. Dejen skal være våd, men synes du, den er for våd, så tilføj mere mel.
- Morgenen efter
Om morgenen forvarmes ovnen til 225 grader varmluft. Klat bollerne ud på en bageplade. Pynt dem eventuelt med græskarkerner. Der bliver 9-12 stk. Bag dem i cirka 15 minutter eller indtil de er let gyldne.
Er der noget bedre end nybagte boller om morgenen? Det synes jeg ikke. Derfor har jeg lavet denne supernemme opskrift på koldhævede boller med squash, som du nemt kan røre sammen om aftenen. Morgenen efter tager det ingen tid at sætte bollerne ind i ovnen og kort tid efter kan du servere dem på morgenbordet.
Bollerne har en god saftighed fra squash og en mild smag, som gør dem helt perfekte med lige præcis dit yndlingspålæg eller som sandwichbrød til madpakken.

Andre opskrifter som du måske vil kunne lide
Vi har samlet en række opskrifter, som vi tror, du også vil synes om.