Aftensmad

Risotto med kylling, svampe og æbler

13. oktober 2024

Anders Thomsen
Anders Thomsen

Foodie - @anders-thomsen

En rigtig efterårsrisotto med fantastiske svampe og æbler i sæson.

0

2

3

0

125

Risotto med kylling, svampe og æbler

1 t

48 min

  • 1 Stk

    Kylling hel

    Kylling hel
  • 1 Stk

    Porre

    Porre
  • 2 Stk

    Pastinak

    Pastinak
  • 1 Stk

    Løg

    Løg
  • 3 Stk

    Laurbærblade

    Laurbærblade
  • 1 Stk

    Rosenmarin

    Rosenmarin
  • 1 Stk

    Hvidløg

    Hvidløg
  • 2 Stk

    Gulerod

    Gulerod
  • 200 g

    Revet parmesan

    Revet parmesan
  • 200 g

    risottoris

    risottoris
  • 200 g

    Champignon

    Champignon
  • 2 Stk

    Æble

    Æble

Fremgangsmåde

  • Start din fond

    Hak grøntsagerne groft og steg dem i en stor gryde med lidt smør. Når grøntsagerne er faldet lidt sammen i gryden, læg den hele kylling ovenpå grøntsagerne. Tilsæt vand, så kyllingen er dækket, eller så meget vand som muligt. Tilsæt krydderurter, salt og peber, og lad kyllingen simre ved middelvarme.

  • Pil kyllingen

    Efter et par timer er kyllingen kogt helt igennem, og kødet begynder at falde fra benene. Tag hele kyllingen op, pil alt kødet af benene, og læg kødet til side. Alle ben og saften kommer tilbage i gryden og koges videre.

  • Riv parmesanost

    Riv din ost så den er klar til senere.

  • Forbered svampe og æbler

    Hak dine svampe og steg dem møre på en pande med smør og hakket rosenmarin. Når de er færdige så put panden til side til senere.

  • Lav din risotto

    Hak 1 løg og et par fed hvidløg. Steg dem i lidt smør i en gryde. Hav fonden klar i en anden gryde ved siden af. Når løg og hvidløg er stegt blanke, tilsæt risene. Lad dem lige svitse i gryden et øjeblik, og begynd derefter at tilsætte fond lidt ad gangen med en suppeske.

    Når du først er begyndt på risottoen, skal du blive ved gryden i de ca. 20 minutter, det tager at lave den. Rør godt i den, mens den suger fond til sig.

    Når du er halvvejs med risottoen, varmer du dine svampe op igen. Hak æblet fint, og tilsæt dem sammen med svampene de sidste par minutter, så æblerne ikke bliver udkogte.

    Når risottoen er færdig, rører du 80 % af osten i risene, så de bliver cremede. Derefter blander du kylling samt svampe og æbler i risottoen.

  • Anret

    Anret på en dyb tallerken og put det sidste ost på toppen.

Risotto er en fantastisk efterårsret og en fremragende måde at bruge det, man lige har i køleskabet, på. Der er næsten ikke den ting, der ikke fungerer i en risotto.

En af mine favoritter er en simpel risotto med svampe, når de er i sæson (alle svampetyper kan bruges her). Denne risotto har dog lidt flere elementer i spil, da jeg tilsætter danske æbler.

For mig er der få ting, der er mere spændende at arbejde med end danske æbler i sæson. Jeg ville aldrig lave denne ret med "almindelige" drivhusæbler, man kan købe i supermarkedet året rundt. Den friskhed og syre, man får fra danske æbler, spiller fantastisk sammen med svampene og fedmen fra osten i risottoen.

I denne ret tilføjer jeg kylling, primært for at slå et slag for at lave din egen fond til risottoen – og hvad du ellers skal bruge fond til. Det er så nemt og giver dig meget mere smag.

Der er få ting jeg finder mere tilfredsstillende end at få startet op på en god fond.
Der er få ting jeg finder mere tilfredsstillende end at få startet op på en god fond.

Ideelt set koger jeg min fond i 24 timer for at trække så meget smag ud af den som muligt. Så i dette tilfælde ville jeg sætte kyllingen over dagen før og gemme kødet til dagen efter. Alternativt ville jeg som minimum starte med at sætte kyllingen over om morgenen, hvis jeg skulle lave risotto om aftenen.

Du kan sagtens lave en stor portion risotto. Italienere eller andre italienofile mennesker vil påstå, at en risotto kun kan laves og serveres a la minute – altså lige på stedet. Men helt ærligt, så smager risottoen også fantastisk dagen efter. Du får dog ikke den samme lækre konsistens, så det må man acceptere.

Det færdige resultat lige til at gå i gang med!
Det færdige resultat lige til at gå i gang med!

Andre opskrifter som du måske vil kunne lide

Vi har samlet en række opskrifter, som vi tror, du også vil synes om.

Loading...