Tarte Tatin
15. oktober 2024
Foodie - @anders-thomsen
0
1
1
0
92

- 1 kg
Æble
- 250 g
Hvedemel
- 80 g
Flormelis
- 250 g
Smør, usaltet
- 1 Stk
Æg
- 1 Stk
Kanel
- 1 Stk
Vaniljesukker
- 150 g
Sukker
- 1 dl
Creme fraiche 38%
- 1 Stk
Frisk mynte
- 1 Stk
Salt, havsalt (ikke jodberiget)
Fremgangsmåde
- Lav mørdej
Start med din mørdej. Hvedemel, flormelis, vaniljesukker og salt røres godt sammen.
Derefter tager du 175 g koldt smør og skærer det ud i små tern og blander det sammen med melassen. Smulder smøret ind i melet med hænderne, indtil dejen ligner revet parmesan. Tilsæt æg og saml dejen uden at ælte den.
Lad den hvile i køleskabet i cirka en time.
- Tilbered æbler
Skræld æblerne og skær dem i kvarte.
Put sukker på panden ved medium varme til det begynder at karamellisere. Tilsæt så 75g smør til karamellen.
Når massen er jævn tilsæt æblerne. Lig dem med den runde side nedad i karamellen. Fyld paden helt ud med æbler, så den der dækket.
Lad æblerne stå og stege i karamelmassen, så æblerne kommer af med saft og falder lidt sammen. Tag derefter panden af varmen og køl den helt ned.
- Bag kagen
Tag den afkølede æblemasse og strøg lidt kanel ud over æblerne.
Rul dejen så den kan dække hele din form.
Bag kagen ved 200 grader i cirka 20 min. Når kagen er færdig, tag den ud og vend den ud enten på en tallereken eller fad og lad den køle af.
- Server med lidt creme fraiche
Rør en god creme fraiche med lidt citronskal og en god vaniljesukker eller vaniljepulver.
Skær kagen ud og hak evt. lidt mynte (rosenmarin eller timian kan også sagtens bruges) super fint og drys over til sidst.

En af mine absolutte yndlingstærter er Tarte Tatin. Den smager fantastisk, og så er den sjov at lave. Det er altid en smule spændende at løfte panden og se, hvordan tærten er blevet. Heldigvis er tærten tilgivende og nem at lave, så det ender typisk med en kage, der både smager godt og ser lækker ud.
Kvaliteten af æblerne er afgørende for tærten. Sørg for at bruge gode danske æbler med noget syre, som passer godt sammen med sødmen fra karamellen.
Hvis du laver tærten i en pande, skal du sikre dig, at panden ikke er for stor i diameter og har lidt kant. Du kan også stege æblerne i en gryde og derefter overføre dem til en tærteform for at bage kagen færdig. Tærten bliver måske ikke helt så fin, og æblerne ligger lidt mere tilfældigt, men den smager lige så godt alligevel.
Du kan spise kagen som den er, men den smager virkelig godt med enten is eller en fed creme fraiche. Jeg plejer at foretrække creme fraiche til denne kage, da det giver lidt mere syre. Jeg rører altid lidt citronskal i, og tilføjer gerne kardemomme eller vanilje for at give smagen lidt ekstra dybde.

Andre opskrifter som du måske vil kunne lide
Vi har samlet en række opskrifter, som vi tror, du også vil synes om.