31 retter hos "El Celler de Can Roca" - 3-stjernet i Catalonien

Jeg har en bucket liste over Michelin-stjernede restauranter jeg meget gerne vil opleve. Dette har tidligere taget mig rundt i verden, lige fra eksotiske steder, under havet, eller til en stor oplevelse ude midt i den færøske natur.  Denne gang stod den 3-stjernede El Celler de Can Roca øverst på min liste.

Restauranten ligger i Girona - et område kendt for sin legendariske El Bulli restaurant, så helt bestemt en lokation, hvor der er historie for et meget højt kulinarisk niveau.

Historien bag de 3 brødre - og 3D print

Restauranten er drevet af de 3 Roca brødre. Hver med deres eget speciale.  Det salte køkken, det søde køkken og sommelieren.

Kort efter vores seating var der en velkomst bouillon, serveret i 3 lag i en 3D printet kop - hvert lag, under skænkning i koppen, afslørede ansigtsprofilen på hver af de 3 brødre. Ret interessant - ikke noget jeg havde set tidligere.

Vin - eller vinmenu

Efter ankomsten, var det eneste valg egentlig vin alacarte eller vinmenu. Jeg valgte vinmenuen for at smage på noget lokalt og være lidt modig. Hvis jeg havde valgt fra kort, havde jeg nok gået med nogle sikre, klassiske valg. Men altid interessant at smage på flere lokale vine, heraf meget sherry inspireret - og nogle ret funky flasker. Jeg må indrømme, at jeg ikke fik taget mange noter om vinene.

Retterne - Pescetar udgaven

Jeg spiser pescetarisk, dvs. kun fisk - ikke kød. Dette var selvfølgelig tilpasset i mine retter, så de få kødretter blev erstattet af fisk, eller noget grønt.

Generelt fornemmer jeg at det catalanske køkken er meget fokuseret på fisk og andet lækkert fra havet, så jeg havde ikke en oplevelse af at gå glip af noget.

Først 15 snacks

Først startede vi med de mange snacks (15), der er skabt og samlet gennem restaurantens mangeårige levetid. Smukke og lækre snacksserveringer. Jeg vil især fremhæve det helt enestående oliventræ, med en frossen oliven-is man selv skal plukke.

Hovedretterne - med ål og moræne

De mange hovedretter bød på fantastiske servinger. Både i den klassiske genre, som jomfruhummer, men bestemt også i den mere avancerede udgave, herunder bl.a. en ål- og en moræne servering. Jeg skal indrømme, at jeg aldrig før har spist moræne, og nok heller ikke noget jeg selv havde bestilt alacarte, men nogen gange handler det også om at blive udfordret - og rykket lidt.