Oli-Bistro - århusiansk klassiker er en stensikker vinder

I en anmeldelse forleden af den nyåbnede, århusianske gren af den hypede Bouillon, var jeg mildest talt ikke positivt stemt. Jeg oplevede en McDonald’s-ificering af den franske bistro, hvor maden var kedelig, og hvor alt kørte efter så stramme tids-slots, at min medspiser og jeg - såvel som flere andre gæster- blev smidt ud før desserten, til trods af meget lange ventetider mellem forret og hovedret.

I denne anmeldelse udtrykte jeg bekymring for, at Bouillon med en stor koncern og masser af købekraft i ryggen ville udkonkurrere nogle af Aarhus’ mange små franske bistroer. Bistroer med samme koncept, som Bouillon forsøger at imitere.

 Men hvor jeg, i hvert fald som jeg påstod i anmeldelsen, synes at de små aarhusianske konkurrenter kan tilbyde både sjæl og velsmag. Et eksempel, jeg særligt fremhævede, var Oli-Bistro i Mejlgade. Enhver århusianer enten elsker eller hader stedet, navnligt på grund af den franske ejer Olivier, der deler vandene med sin, ja, meget franske stil. Tripadvisor har da også anmeldelser med overskrifter der spænder fra ‘Ejeren er en arrogant nar!’ til ‘Olivier er et dejligt charmerende og helt uundværligt islæt på den aarhusianske madscene’. Jeg hører til den del af århusianerne, der elsker det. Men jeg må også indrømme, at det er mange år siden, jeg sidst har været der. Og da jeg havde skrevet Bouillon-anmeldelsen, slog det mig, om jeg var forblændet af et romantisk minde om billig vin, kærlighed og et måltid mad, der ikke nødvendigvis slår bunden helt ud af et SU-budget.

En lørdag aften tog jeg derfor min kæreste under armen for at genbesøge et af de første stamsteder, jeg for alvor fik i Aarhus, men som gennem de seneste år af helt udramatiske årsager, er blevet skiftet ud med nye bekendtskaber.

Oli-Bistro er et populært sted, og denne aften er der da også stuvende fuldt. Man sidder tæt - meget tæt - og lydniveauet og stemningen er høj. Her er en god blanding af stamgæster, der skiftevis hyggesnakker og skændes lidt med Olivier, og folk der først ligner de ved en fejl har forvildet sig ind, men som hurtigt får slappet af, godt tanket op af fransk rødvin. Betjeningen er… fransk. Hvis du er til høfligheder og har et stort fokus på tjenerpli, så er det her ikke stedet for dig. Men jeg synes, at stedets ry bliver gjort værre, end det har fortjent. En typisk Aarhus-historie er, at man bliver smidt ud derfra inden man når at bestille, blot man sætter det mindste krav til betjeningen. Det er på ingen måde min oplevelse. Stedet har kant, og jeg ser det snarere som faglig stolthed hos Olivier - og en kæmpe kærlighed til det franske køkken - end som arrogance.

Vi bliver budt velkommen af Olivier og får et bord i det lille forlokale, hvor der kan sidde imponerende mange mennesker. I samme lokale er det åbne køkken, hvilket bidrager med stemning og dejlige dufte.

Maden hos Oli-Bistro er simpel, og der er få ting på menukortet. Det gør det også særdeles prisvenligt. Alt er klassisk og ærkefransk. Vi starter ud med tre forretter - en kartoffelsuppe, en rillette på and og en portion havsnegle.

Suppen er fin, som kartoffelsuppe bør være. Rilletten er klart min favorit. Meget kødfuld og ikke så fed, som de nogle gange kan være. Den bliver serveret med en lille syrlig salat, cornichoner og helt klassisk baguette. Sneglene fejler heller ingenting, og smager friskt af hav - på den gode måde.

Selvom stedet er billigt, så er der faktisk et rigtig pænt vinkort, der spænder fra den helt billige husvin til noget af det rigtig sjove. Alt er selvfølgelig fransk. Olivier er også begyndt at have et lille, varierende udvalg af flasker, man kan købe med hjem til en ret skarp pris.

Tilbage til maden - hovedretterne er også virkelig klassiske, simple og dejligt velsmagende. Meget af tilbehøret går igen fra ret til ret, hvilket gør at det lille køkken kan følge med, og er nok også noget af det, der gør priserne så menneskelige. Vi får henholdsvis braiseret kalv og kaninlår i en grov sennepssauce. Til begge retter hører stegte kartofler og lidt hurtigstegt spidskål og gulerødder. Det er virkelig simremad i yderste potens. Begge typer af kød er perfekt mørt, samtidig med at der er struktur i det og er super tilsmagt.

Ligesom på Bouillon, når vi aldrig til desserterne. Her er det dog af egen fri vilje, da vi prioriterede at få en ekstra forret, og ikke fordi vi bliver smidt ud.

Inden vi når til en samlet bedømmelse, vil jeg lige vende tilbage til prisen. Fordi maden holder sig så simpel, og med muligheden for at lade elementer gå igen på tværs af retter, samtidig med at der kommer ret mange seatings igennem på en aften, så er det grænsende til latterligt billigt. Vi var to personer, fik 3 forretter, to hovedretter, to glas ganske fin rødvin, en stor fadøl og en flaske vand. Vi kom af med 500 kroner. Altså i alt. Og vi kunne sagtens have taget billigere valg på især forretter og vin. Jeg kender ikke til andre steder i Danmark, hvor man kan få et måltid af denne kvalitet til en sådan pris.

Jeg skal komme mig over min vendetta mod Bouillon, men jeg lader den lige fylde lidt endnu. I mine øjne er steder som Oli-Bistro dét, som Bouillon prøver at være. Et solidt, fransk måltid til billige penge. Men forskellen er til at tage og føle på. For Oli-Bistro er længder foran på smag, kvalitet og stemning. Derfor håber jeg inderligt, at folk vil blive ved med at komme steder som dette, så de kan bestå og fortsat byde på en aften, hvor man føler sig hensat til det franske.

For tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt min hukommelse var sløret, og om jeg huskede Oli-Bistro som bedre, end det i virkeligheden er. Svaret er et klart nej. Tværtimod synes jeg faktisk, at der på både mad og vin er kommet et lidt højere niveau, end hvad jeg mindes. Så et sidste opråb herfra skal lyde - tag på Oli-Bistro næste gang, du er i Aarhus og trænger til et klassisk fransk måltid. Du får værdi for pengene, virkelig lækker mad, og støtter en lokal, selvstændig restauratør.