Samarkand – hyggelig og vellavet mad fra overset restaurant

I hjertet af Aarhus, lige i forlængelse af badeanstalten Spanien, ligger Samarkand. En lille usbekisk restaurant, du virkelig skal unde dig selv at besøge. 

Østeuropæisk og centralasiatisk madlavning vinder i disse år indpas i Aarhus. Nogle af de hippeste steder er Bardok og Partizani Grill, og man forstår hvorfor. Velsmag, simplicitet og et måltid præget af god stemning. Men i Bardok og Partizani Grills popularitet bliver Samarkand ofte lidt glemt. Her er tale om en restaurant af mere traditionel karakter, end de to andres mere unge, hippe udtryk. Samarkand er ejet og drevet af usbekere, og det føles som at træde ind i en usbekisk dagligstue. Vægge i dybe røde farver, små malerier og figurer alle vegne og usbekiske kogebøger i vindueskarmene til fri inspirationslæsning.

Og det er netop denne fornemmelse af at lande i et usbekisk hjem, der er Samarkands helt store styrke. Fra man træder ind i den lille restaurant, bliver man budt hjerteligt velkommen, og generelt er der bare en følelse af gennemgribende gæstfrihed.

Vi var der to personer en lørdag aften. Selvom der ikke var specielt fyldt, tænkte vi dog at den ene person på arbejde til både betjening og madlavning måske ville gøre det til en lidt hektisk oplevelse. Det var på ingen måde tilfældet. Her var imødekommende og kompetent betjening, samtidig med at maden kom i et perfekt tempo.

Menuen er primært usbekisk, men har afstikkere til Østeuropa. Fælles for alle retterne er dog, at de er simple og rustikke til nærmest ingen penge.

Der er som udgangspunkt ikke nogen distinktion mellem for- og hovedretter, og da det er nogle solide tallerkner, anbefaler jeg klart at dele lidt forskelligt. Vi bestilte to forskellige typer af dumplings, den traditionelle plov og en salat. Tjener-kokken foreslog selv en naturlig rækkefølge at servere dem i, så vi havde god tid til at smage de forskellige ting, uden at få det hele på en gang. Det gjorde spiseoplevelsen bedre, samtidig med at det bidrog til følelsen af at være velkommen, og ikke bare at skulle hastes igennem.

Samarkand har et mindre vinkort, der især er præget af georgisk og slovakisk vin. Vi fik tjenerens favorit, en georgisk rødvin, der passede super til de lidt tunge retter. Udover vin har Samarkand også et spændende udvalg af god vodka og georgisk brændevin.

Vi startede med den ene type af dumplings – vareniki med svampe. En kogt dumpling med kål og svampe, der var toppet af med stegte løg. De var virkelig gode. Dejligt krydrede, med en dumplingdej med masser af spændstighed og med løgene på toppen til at give lidt kant. 

Videre til næste dumpling. Pelmeni, små dumplings med krydret oksekød, i en bouillon med creme fraiche ved siden af. Igen var krydringen i top. Meget dildpræget, hvilket er en gennemgående ting i dette køkken. 

Nu kom sidste omgang. Plov, der er en traditionel rispilaf med braiseret kalvekød, kikærter, rosiner og masser af varme krydderier. Ved siden af anbefalede tjener-kokken os en achik-chuchuk salat, der er en helt enkel tomatsalat med tomat og rødløg i meget tynde strimler, der er blandet med koriander og dild. Til ploven hørte også et helt hvidløg, der havde bagt i 24 timer og derfor let kunne presses ud og blandes med risene. Det var en virkelig velsmagende ret, hvor det bliver tydeligt, at Uzbekistan er et land, der er stærkt præget af den historiske placering lige midt på Silkevejen. Her har landets egne traditioner blandet sig med de handelsrejsendes, både når det gælder teknikker og krydderier. Retten her trækker tydelige spor til lignende retter, jeg har spist i Oman og det sydligste Mellemøsten, og det viser, at mad er noget af det, der for alvor binder os mennesker sammen på tværs af lande og regioner.

Samarkand har min klareste anbefaling. Jeg synes virkelig det var god mad, og jeg følte mig som gæst utrolig velkommen. Det er meget nede på jorden, og maden er på ingen måde fancy, men vellavet og velsmagende. Derudover er det virkelig billigt. Vi spiste to personer og fik fire retter, en flaske vin og danskvand, og kom af med lidt over 700 kroner. Og vi kunne sagtens have nøjes med mindre for at blive mætte, men ubeslutsomheden blev for stor, med alle de spændende retter på kortet. Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg spiser på Samarkand.