Som 22-årig skrev Jakob sig ind i familiehistorien og overtog Danmarks ældste fiskehandel

På den gamle fiskerihavn i Aarhus ligger P. Clausens Fiskehandel. Det er der såmænd ikke noget nyt i, for forretningen har eksisteret siden 1888 og kan dermed kalde sig Danmarks ældste fiskehandel. Direktøren hedder stadig Clausen, nu med fornavnet Jakob, og er femtegenerations-Klausen, der har stået ved roret i butikken på havnekajen. Jakob Clausen har drevet fiskehandlen siden 2017, hvor han overtog den blot 22 år gammel. En alder der for de fleste betyder overvejelser om hvilken uddannelse og retning de skal have, men som for Jakob betød et virkelighedstjek af dimensioner, da han pludselig stod med både ansvar for ansatte, økonomi og ikke mindst familiestolthedens ve og vel.

Det var heller ikke ligefrem givet, at det var den vej, Jakob Clausen skulle gå. Faktisk var det noget helt andet, han drømte om, da han overtog forretningen for hans far Søren Clausen.

”Jeg har altid haft en drøm om at blive journalist, eller i hvert fald noget inden for formidling. Det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle blive fiskehandler. Faktisk har min far været ret striks om, at vi skulle holde os fra havnen, lige så snart at vi kom op i en alder, hvor det ikke bare var sjovt at sidde inde på kontoret og lege. Han ville gerne have, at vi skulle tage en uddannelse og blive noget andet, end noget inden for fiskeriet,” fortæller Jakob Clausen.

Der gik da også et stykke tid, fra Søren trådte ud til Jakob trådte ind. I mellemtiden lå driften hos Jakobs svoger, som Jakob havde nogle professionelle gnidninger med. Faktisk var det først dagen inden optagelsesprøven på Journalisthøjskolen, at den endelige beslutning blev taget.

”Min far, min daværende svigerfar og jeg sidder og snakker om aftenen om, at vi er trætte af hvordan det går med butikken. Så slår min svigerfar i bordet og siger, at ’nu må vi fandeme til at snakke sammen – Søren, spørg din søn, om han ikke vil overtage forretningen’. Men min far siger, at det skal være mig selv der tager beslutningen, hvis jeg vil overtage, og ikke ham. Og så kigger han over på mig og siger ’Jakob, sig til din far, at du gerne vil overtage butikken’. Jeg sagde, at det ville jeg gerne på en betingelse – at 1. januar 2017 overtager jeg den fulde styring, og så er min svoger ude.”

Sådan blev det, og sådan har det været lige siden. Det var dog ikke ensbetydende med, at det var let for den unge Jakob at træde ind i en stilling med stort ansvar. For selvom han havde fiskeriet tæt inde under huden, og havde arbejdet i fiskehandlen i sine sabbatår siden Handelsskolen, så var der nogle klare arbejdsområder, han ikke kendte til. 

”Alt sådan noget med indkøb, og bare det at drive en forretning generelt. Regninger der skal betales og løn, der skal gå op. Det havde jeg troet, at jeg kunne gå og lære i overlappet med min svoger, men det blev hurtigt bare brandslukning.”

Også dét at drive familieforretning, skulle vise sig at være malet lidt mere rosenrødt, end hvordan virkeligheden faktisk forholder sig.

 ”Det er sgu tungt at stå med det ansvar. Jeg vil sige, at det er på godt og ondt at drive familievirksomhed. Man ser altid et dejligt poleret billede i medierne, når nogen har en familieforretning. Men jeg har faktisk ikke noget af min familie hernede mere. Min fatter kommer her en gang imellem, men min fætter og søster er her ikke mere. Det fungerede ikke i praksis hernede og det fungerede heller ikke i familien, at vi skulle drive forretning sammen. Så jeg tog den beslutning, og det er dejligt. Det er meget nemmere at drive i dag.

Presset erhverv

Generelt er det presset at være fiskehandler i Danmark. Det vidner mængden af fiskehandlere i landskabet også om. Jakob Clausen fortæller, at der i 1980’erne var 40 bare i Aarhus. I dag er der 4.

For Jakob og resten af P. Clausens Fiskehandel har de seneste år været hårdere end sædvanligt. Men for en gangs skyld, er det ikke coronaen, der skal have skylden. Snarere tværtimod, siger Jakob Clausen. 

”Da corona ramte, havde vi et sindssygt travlt år. Lige pludselig fik folk jo tid til at gå i køkkenet, og vi lavede faktisk den bedste omsætning, som jeg kommer til at opleve her. Og gudskelov for det, for så kom energikrisen, hvor vores udgifter blev sindssygt høje. Jeg mener, at min strømregning var steget med 300.000 kr. for et kvartal. Så det at vi havde tjent godt under corona, tog lidt af bylden, der gjorde ondt der. Så kom inflationen, hvor folks købekraft ikke var særlig stærk. Så der hvor vi skulle indhente det, jamen havde kunderne så overhovedet økonomien til at gå ned og lægge de penge, vi lidt havde behov for, at de kom og gjorde.”

Samtidig har hele fiskeriet i Danmark ændret sig. Og selvom det ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på Jakob Clausens indtjening, da der stadig lander masser af fisk på landets auktioner, så sætter det alligevel tanker i gang hos fiskehandleren, der dog også minder om, at man skal se nuancerne i det hele.

”Det kystnære fiskeri, som er hele fadæsen i den her diskussion, det er jo tilnærmelsesvist ødelagt i Danmark. Hvis man ser på Østersøen, hvor det er mindre kutter, der sejler ud fra de små havne og kommer ind med mindre partier, men sejler ud hver dag, det er jo ved at være dødt.

Vores konflikt i Danmark er trawlfiskeriet. Og der skal man jo lige huske, at det der altså leverer fisken til både den danske forbruger, og også resten af verden, der er størstedelen trawlfisket fisk. Og det er lidt som om, at der en kamp mellem NGO’er og politikere på den ene side, hvor det altid er nemt at sige, jamen, det er det private erhvervsliv der har skylden, og det er trawlfiskeri og bundslæbne redskaber og sådan noget.

Men den største del af det fisk, der bliver leveret af de her trawlfiskere, kommer jo langt udefra, så det er intet, der har effekt på det kystnære fiskeri som sådan. Så den der skrøne med, at dansk fiskeri er ødelagt, og der er ikke fisk nok… Der er ikke fisk kystnært, og det tror jeg heller ikke der kommer, hvis ikke man bliver i stand til at sætte sig om et bord og blive enige, i stedet for at kaste med mudder, som man har gjort de sidste 5-10 år.”

Ifølge Jakob Clausen er det også trawlfiskeriet der gør, at priserne hos fiskehandleren holder sig nogenlunde menneskelige, og at det, at der lander store partier trawlfisket fisk på auktionerne, er med til at sænke priserne på fisk fanget ved andre fangstmetoder, for at disse også kan holde sig konkurrencedygtige.

Det er vigtigt at understrege, at Jakob Clausen ikke stiller sig ukritisk overfor, når fiskekutterne kun bliver industrielle pengemaskiner. Han efterlyser blot villighed til politiske diskussioner og løsninger, der gavner den mindre fisker, fremfor at det bliver en heksejagt mod trawlfiskeriet generelt.

”Det er lidt en balancegang. Jeg er spændt på hvor vi står om 10 år. Jeg synes, vi er på et punkt nu, hvor man har forsøgt meget politisk, der har dræbt meget af det gode i fiskeriet. Jeg tror, der står mange fiskere, der er rigtig trætte af det og snart kaster håndklædet i ringen, hvis det ikke snart vender til deres fordel. De store både er der ingen, der tør røre, fordi der er så mange penge i det. Men de små trawlbåde, en hummerfisker på Kattegat for eksempel, der lander et par hundrede kilo ad gangen. Når de falder fra, så bliver det meget industrielt. Så bliver det bare store kuttere, der pumper fisk ind, og jovel, de kan godt komme med en god kvalitet, men hvor er charmen i det? Og det er også det, folk køber ind på i en fiskehandel. Vores erhverv dør, hvis vi bare bliver sådan nogle kirurger, der langer varer over disken for en skilling,” fortæller Jakob Clausen.

Fiskehandler med flair for Youtube og SoMe

Men hvad er det så, der gør, at P. Clausens Fiskehandel i en presset virkelighed stadig kan have en sund forretning? Svarene er mange og komplekse, men en af årsagerne skyldes, at Jakob Clausen har været i stand til at tiltrække en yngre kundegruppe, end dem, der normalt går til fiskehandleren.

Her har sociale medier og Jakobs formidlingssans spillet en stor rolle.

”Jeg kunne se, at vores kundesegment var gradvist over i de 50-60 år. De kunder, der har handlet loyalt ved os i mange år. Da jeg overtog, var der ikke nogen unge mennesker, der hverken vidste eller interesserede sig for, at vi lå på havnen. Det har ændret sig, og vi har fået rigtig, rigtig mange unge mennesker ind. Men jeg skal også sige, at jeg synes der er en generel tendens i samfundet om, at unge interesserer sig for, at vi skal lave ordentlig mad. Men det er klart, at da vi startede med Facebookvideoer tilbage i 2017, så var det jo helt målrettet dem, og at jeg synes, at det med at stå og sige ’her har vi en rødspætte’, det er kraftedme kedeligt, og 80% af dem der ser filmen, de ved ikke engang hvad en rødspætte er, selvom det er en af de fisk vi har flest af i Danmark.

Så vi bliver nødt til at gøre os selv interessante, og så fisken derefter. Det har hele tiden været tanken i det. Vi har hele tiden brugt humor i vores forretning, og det har været vigtigt for mig, at tage med videre.

Men alting udvikler sig, og selv et medie som Facebook, har i dag en ældre målgruppe, end det segment, Jakob gerne vil ramme. Derfor hedder det nu også Instagram, TikTok og ikke mindst Youtube, hvor Jakob har en helt særlig mission om, at lære danskerne at lave fisk. 

”Vi laver Youtube, fordi jeg synes danskerne er talentløse til at lave fisk. Altså, det er håbløst, de spørgsmål vi nogle gange får. Og man skal altid komme ned og spørge, men det viser, at vi i Danmark ikke har en kultur omkring fisk, som i Spanien, Italien eller Frankrig,” lyder det fra Jakob Clausen med et skævt smil.

Samtidig forstår han godt, hvis mange danskere har et dårligt forhold til fisk, for vi er simpelthen ikke vant til at få noget godt.

”Den kultur der er omkring fisk, i hvert fald i det ældre segment, har været meget det her med, at det må bare ikke være råt. Så man sønderkogte torsk og lavede en god sennepssauce og smed over, for at man ikke fik torsken galt i halsen, fordi den var så tør. Hele konceptet omkring fisk i Danmark har været at vi koger det eller bager det i en halv time på 200 grader, så vi er sikre på, at det er færdigt. Altså sådan en kogt torsk, det er jo fucking sørgeligt, hvis du spørger mig, at behandle en så ædel råvare som torsken på den måde.”

Han oplever dog, at folk generelt er bedre og mere åbne, både når det kommer til at tilberede fisk, der godt kan have en rå kerne, uden at være farlig, og når det kommer til at prøve fisk, de måske ikke kender i forvejen.

”Jeg føler folk er blevet bedre. Nu har vi indført dagens fisk, hvor vi hver dag vælger en fisk fra bordet, og så sælger den til 159 kroner kiloet. Det er både godt for os, og det er godt for kunderne, fordi der kan vi tvinge dem til at spise noget varieret. For eksempel kan vi finde på at købe hvilling eller brosme, som mange danskere slet ikke kender. Samtidig er det godt for os, for hvis vi eksempel har købt for mange pighvar, der jo nemt koster 2-300 kroner kiloet, så slipper vi for at skære det i filet til stjerneskud, hvor vi ingen avance har på det, men kan i stedet give kunderne pighvar, måske nærmest til indkøbspris, men hvor vi får afsæt i vores varer.”

Udover dagens fisk, er Jakob og hans personale altid garant for en anderledes anbefaling fra det store udvalg på fiskebordet midt i butikken.

”Fjæsingen har fået fuldstændig indtag, især langs kysterne. Det er en pissegod spisefisk, og det er et godt alternativ til en rødspætte for eksempel, men også god som grillfisk i stedet for dorader eller havbars, som vi jo importerer. Fjæsingen har fået en masse overskrifter i medierne de sidste 3-4 måneder, men vi fagfolk har råbt op om, at det er en god spisefisk i mange år. Men det er dejligt, at folk får øjnene op for det. Også sådan noget som knurhane er fantastisk. Og nogle underarter, for eksempel blålange, der tit kun kommer ind som bifangst. Så det er ikke sikkert, at vi altid har den, men hvis du er ved en fiskehandler, der har blålange – køb det! Skælbrosme, er også en af dem, der kommer som bifangst. Vi er ovre i torskefisk med dem begge, men de har en smag og struktur, der er næsten over i noget skaldyr,” siger Jakob Clausen.

Men uanset om du er til at prøve nye fisk, eller du vil holde dig til dem, du kender, så har fiskehandleren to helt klare anbefalinger.

”Køb generelt dansk. Jeg synes der er et eller andet med danske spisefisk, måske på grund af temperaturen i vandet, der gør at kødet er lidt mere blødt, lidt mere lækkert og saftigt i forhold til nogle af de fisk man får fra udlandet. Og så kom så langt væk fra alt det opdrættede fisk som muligt. Sådan noget som dorade, havbars og laks synes jeg så vidt muligt, at man skal prøve at finde et alternativ til. Men laksen er svær, for den er indkodet i vores DNA. Det er den fisk alle kan lide, og der findes ikke et en til en alternativ til den. Der er torskefiskene lettere, for kan du ikke lide torsk, så er der lyssej. Men med laks kan vi ikke bare sige ’hvad med makrel i stedet for, det er jo også en fed fisk’. Det er bare noget helt andet, men laks er i hvert fald en fisk, jeg vil anbefale, at man ikke spiser så meget af,” afslutter Jakob Clausen, inden han går videre til noget af det, han er bedst til – byde kunder velkommen med et smil og en kæk bemærkning.

Hør Jakob fortælle meget mere om fisk på Clausens Fiskehandels Youtubekanal lige her.