Aftensmad
Pasta med cremet sovs på bløde løg, svampe og oksefillet
16. september 2024
Foodie - @anders-thomsen
0
3
1
0
385

2 t
30 min
2 dage
- 1 knsp
Peber, sort
- 1 knsp
Salt, bordsalt (jodberiget)
- 1 Stk
Citron
- 1
Frisk timian
- 600 g
Løg
- 200 g
Spaghetti
- 100 g
Revet parmesan
- 250 g
Champignon
- 300 g
Oksekød, filet, marmoreret
- 1 dash
Worcestershire Sauce
- 150 g
Smør, usaltet
Fremgangsmåde
- Forbered din bløde løg-sovs.
Start med at hakke løg og sæt dem til at stege. Jeg steger dem til løgene begynder at falde sammen og blive glasklare, så tilføjer jeg en klat smør, frisk timian og lidt Worcestershire Sauce, og så lader jeg løgene stå på svag varme og tage farve.
Jo mere løgene karamelliserer jo mere smag får du i din sovs, men jo sødere bliver den også, så der skal man lige finde sin egen balance. Jeg giver typisk mine løg et par timer over svag varme, men justerer sødmen med en god mængde salt og citronsaft til slut.
- Forbered dine svampe
Hak svampe og steg dem på panden. Når de er lige ved at være færdige så giver jeg også dem en klat smør og lidt timian, og tager dem derefter af varmen.
Du kan sagtens lave dem lige inden servering, men det er også et element i retten som er let at forberede i forvejen mens dine løg står og karamelliserer.
- Kog pasta
Kog din pasta i rigeligt salt vand.
- Tilbered kød
Skær dit kød i strimler og svits det hurtigt på panden. Giv det max et par minutter så det ikke er helt gennemstegt.
- Lav pastasovsen
Riv parmasan, hak persille og riv citronskal.
Put løg og parmesan i en blænder, kør den til sovsen er lind og flydende. Hvis du har karamelliseret dine løg meget, så tilføj lidt af pastavandet til sovsen har den rette konsistens.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Sammel retten.
Hæld den færdige pasta tilbage i gryden. Kom løgsovsen hen over og bland det sammen. Kom svampe og kød i og bland det sammen.
Server det på en tallerken og put lidt ekstra parmesanost på toppen. Jeg giver det også lidt hakket persille og lidt revet citronskal, så retten får en stref af friskhed.
En simpel ret, men den smager bare så pokkers godt! Og den er perfekt når man som mig har en kæreste som ikke bare efterspørger, men nærmest kræver pastaretter som er super creamy.
Det er blevet min hyppist lavede pastaret, og selv om jeg spiser den året rundt, så synes jeg den passer perfekt til efteråret.
Sovsen er super god at lave en stor portion af og fryse ned i portioner til en anden gang.

Andre opskrifter som du måske vil kunne lide
Vi har samlet en række opskrifter, som vi tror, du også vil synes om.